büroCPH er stærk på den praktiske tilgang til kundens opgave. Vi repræsenterer mange års erfaring med rådgivnings- og ledelsesopgaver i klart profilerede, kreative og politisk styrede organisationer inden for kultur-, medie- og fondsverdenen: Realdania, DR, Det Kongelige Teater og Dagbladet Information.
büroCPH - formål
büroCPH er etableret i 2015 og siden da har vi løst opgaver for kunder i mange forskellige brancher så som arkitektur og byggeri, dagligvarer, kultur og kunst, sport, sundhed og uddannelse.
Vi ønsker at forene strategisk overblik, brede erhvervskompetencer og stor erfaring med praktiske opgaveløsninger i organisationer, der arbejder under stor synlighed i samfundet. I den sammenhæng er strategisk tænkning, årvågen omdømmevaretagelse og tydelig kommunikation nyttige egenskaber.
Vi tilbyder strategisk rådgivning i form af analyser og konkrete handlingsplaner, vi gennemfører omdømme- og stakeholderanalyser med fokus på kundens aktuelle behov for eksempelvis branding og kommunikation. Og vi kortlægger tendenser og udviklingspotentialer eksempelvis inden for fondsområdet.
Vores primære målgruppe er organisationer og mennesker, der er i gang med at udvikle et nyt projekt eller opgavefelt, formulere en ny vision eller ganske enkelt har fået en god idé, som man gerne vil realisere.
TILLIDSPOSTER M.V.
Rådet for Grøn Omstilling – Bestyrelsesmedlem 2019-
CBS Ekstern lektor v. Institut for Sprog og Økonomi (SPRØK) samt ved v. Institut for Organisation & Ledelse 1991-1994
Altinget Klummeskribent 2015-
Birgitte Boesen - CV Resumé
Chef for Realdanias strategiske kommunikations- og pressefunktion og medlem af ledelsesgruppen gennem 12 år. Rådgiver for generaldirektøren i DR. Ansvarlig for rapportering af DRs årsrapporter, koordinering af DRs programstrategier (online, tv og radio) og forelæggelse for DRs direktion. Medlem af DRs udviklingsenhed og programmedarbejder på DR/P1. I alt 8 år. Souschef i Det Kongelige Teaters Skuespilafdeling og stedfortrædende for skuespilchefen i direktionen. I alt 3 år.
ERHVERVSERFARING
büroCPH Ejer, rådgiver og analytiker 2015-
Realdania 2002-2014
DR 1994-2002
Danmarks Journalisthøjskole 1992-1994
Det Kongelige Teater 1989-1992
Dagbladet Information 1988-1989
Det samfundsvidenskabelige forskningsråd/Danmarks Journalisthøjskole (forskningsstipendiat) 1987-1988